Når kærligheden krydser landegrænser, følger ofte også praktiske og juridiske spørgsmål. Et af de mest komplekse handler om formueforholdet mellem ægtefæller – især når de har tilknytning til forskellige lande. Hvilket lands regler gælder, hvis den ene ægtefælle er dansk, den anden tysk, og parret bor i Frankrig? Og hvad sker der, hvis ægteskabet opløses, eller den ene dør? Her får du et overblik over, hvad du som ægtefælle bør vide om formuefællesskab på tværs af landegrænser.

Hvad betyder formuefællesskab?

I Danmark gælder som udgangspunkt formuefællesskab (også kaldet delingsformue), medmindre ægtefællerne har aftalt andet i en ægtepagt. Det betyder, at hver ægtefælle ejer sin egen formue under ægteskabet, men at værdierne deles ligeligt, hvis ægteskabet ophører ved skilsmisse eller død.

I andre lande kan reglerne være helt anderledes. Nogle lande har særeje som udgangspunkt, mens andre har fælleseje, hvor alt ejes i fællesskab. Derfor kan det få store konsekvenser, hvilket lands lovgivning der gælder for jeres ægteskab.

EU-reglerne om formueforhold mellem ægtefæller

Siden 2019 har EU haft fælles regler, der skal gøre det lettere at afgøre, hvilket lands lov der gælder for ægtefællers formueforhold. Reglerne findes i EU’s ægtefællers formueforordning, som Danmark dog ikke deltager i. Det betyder, at danske myndigheder anvender nationale regler, mens mange andre EU-lande følger forordningen.

Forordningen fastlægger, at lovvalget som udgangspunkt afhænger af:

• hvor ægtefællerne har deres første fælles bopæl efter ægteskabets indgåelse,
• eller hvilket land de begge er statsborgere i,
• eller hvilket land de har den tætteste tilknytning til.

Ægtefæller kan også aftale, hvilket lands lov der skal gælde – for eksempel i en ægtepagt. Det kan være en stor fordel, hvis man bor i udlandet eller har ejendom i flere lande.

Når Danmark er involveret

Da Danmark står uden for EU-forordningen, gælder de danske internationale privatretlige regler. Her ser man på, hvilket land ægtefællerne har den stærkeste tilknytning til – ofte det land, hvor de først boede sammen efter vielsen.

Det betyder, at et dansk-tysk ægtepar, der bosætter sig i Tyskland, som udgangspunkt vil være omfattet af tysk lovgivning om formueforhold – også selvom den ene ægtefælle er dansk. Flytter de senere til Danmark, ændres lovvalget som udgangspunkt ikke automatisk.

Derfor er det vigtigt at få rådgivning, hvis man flytter mellem lande, gifter sig med en udenlandsk partner eller ejer ejendom i udlandet.

Ægtepagt som redskab til klarhed

En ægtepagt kan være et effektivt redskab til at skabe klarhed. Her kan ægtefæller aftale, hvilket lands lov der skal gælde, og hvordan formuen skal deles ved skilsmisse eller død. Det kan for eksempel være relevant, hvis:

• den ene ægtefælle ejer fast ejendom i et andet land,
• parret bor i udlandet, men ønsker danske regler,
• eller der er børn fra tidligere forhold, som skal sikres arveretligt.

En ægtepagt skal oprettes skriftligt og tinglyses i Danmark for at være gyldig her i landet. Hvis den skal have virkning i udlandet, bør den udformes, så den også opfylder kravene i det pågældende land.

Læs også:

Sådan håndterer I uenighed om samvær uden at involvere myndigheder

Advokat

Uenighed om samvær kan være en stor udfordring efter et brud, men det er muligt at finde løsninger uden at inddrage myndigheder. Få råd til, hvordan I kan bevare samarbejdet, tage udgangspunkt i barnets behov og skabe aftaler, der fungerer i hverdagen.

Ægtefællebidrag og skat – forstå sammenhængen uden at dykke ned i tallene

Advokat

Når et ægteskab opløses, opstår der ofte spørgsmål om økonomi og skat. Denne artikel giver dig et klart overblik over, hvordan ægtefællebidrag fungerer, og hvordan det påvirker skatten – forklaret i et sprog, der er til at forstå.

Fleksible aftaler i familien: Sådan udformer du bestemmelser, der holder over tid

Advokat

Familielivet ændrer sig – og det bør jeres aftaler også kunne. Få indsigt i, hvordan du udformer fleksible bestemmelser om samvær, økonomi og hverdag, som både er juridisk solide og menneskeligt bæredygtige over tid.

Fra fælles til hver sit hjem – sådan planlægger I de praktiske opgaver uden konflikter

Advokat

Når et forhold slutter, følger der mange praktiske beslutninger med. Denne guide hjælper jer med at skabe struktur, samarbejde og overblik, så I kan håndtere økonomi, bolig og børn uden unødige konflikter.

Arv og dødsfald – to regelsæt, der mødes

Ved dødsfald spiller både formueforholdet og arveretten ind. Formuefællesskabet afgør, hvor stor en del af formuen der tilhører den længstlevende ægtefælle, mens arveretten bestemmer, hvordan afdødes del fordeles.

Hvis ægtefællerne har tilknytning til flere lande, kan der opstå tvivl om, hvilket lands arveregler der gælder. EU’s arveforordning (som Danmark heller ikke deltager i) betyder, at mange lande anvender bopælslandets regler. Derfor kan det være nødvendigt at koordinere både ægtepagt og testamente, så de passer sammen på tværs af landegrænser.

Få professionel rådgivning

Internationale ægteskaber kan være juridisk komplekse, og små forskelle i bopæl, statsborgerskab eller ejerskab kan få store konsekvenser. Det er derfor en god idé at søge rådgivning hos en advokat med speciale i familieret og international privatret, før man gifter sig, flytter til udlandet eller køber ejendom i et andet land.

En professionel rådgiver kan hjælpe med at:

• vurdere, hvilket lands lov der gælder,
• udarbejde ægtepagt og testamente,
• og sikre, at dokumenterne anerkendes i de relevante lande.

Et ægteskab uden grænser – men med klare rammer

Kærlighed kender ingen grænser, men det gør juraen. Ved at tage stilling til formueforholdet i tide kan ægtefæller undgå ubehagelige overraskelser og sikre, at deres økonomiske forhold er i orden – uanset hvor i verden de bor.

Et internationalt ægteskab kræver ikke kun hjerte, men også omtanke. Med den rette viden og rådgivning kan I skabe tryghed og retfærdighed – på tværs af landegrænser.