Når et ægteskab opløses, skal der ofte tages stilling til, om den ene part skal betale ægtefællebidrag til den anden. Bidraget skal sikre, at den økonomisk svagere part får mulighed for at tilpasse sig en ny tilværelse efter skilsmissen. Men hvordan fastsættes bidraget egentlig, og hvilke faktorer spiller ind? Her får du et overblik over, hvordan ægtefællebidrag typisk bliver vurderet og fastsat i Danmark.

Hvad er ægtefællebidrag?

Ægtefællebidrag er en økonomisk ydelse, som den ene tidligere ægtefælle betaler til den anden efter en skilsmisse. Formålet er at skabe en vis økonomisk balance, hvis der er stor forskel på parternes indkomst og forsørgelsesmuligheder. Bidraget er ikke en straf eller kompensation, men en midlertidig støtte, der skal hjælpe modtageren til at blive økonomisk selvstændig.

Det er vigtigt at skelne mellem ægtefællebidrag og børnebidrag – sidstnævnte handler om forsørgelse af fælles børn og fastsættes efter helt andre regler.

Hvornår kan der tilkendes ægtefællebidrag?

Der er ikke automatisk ret til ægtefællebidrag ved en skilsmisse. Det afhænger af en konkret vurdering af parternes økonomiske forhold. Familieretshuset (tidligere Statsforvaltningen) vurderer, om der er grundlag for at tilkende bidrag, og i givet fald hvor længe og hvor meget.

Typisk kan der blive tale om bidrag, hvis:

• den ene ægtefælle har haft en markant lavere indkomst gennem ægteskabet,
• den ene har været hjemmegående eller arbejdet deltid for at tage sig af børn,
• der er stor forskel på uddannelsesniveau eller erhvervsmuligheder,
• eller hvis skilsmissen medfører en væsentlig økonomisk ubalance.

Hvis begge parter har nogenlunde samme indkomst og forsørgelsesmuligheder, fastsættes der som regel ikke bidrag.

Læs også:

Sådan håndterer I uenighed om samvær uden at involvere myndigheder

Advokat

Uenighed om samvær kan være en stor udfordring efter et brud, men det er muligt at finde løsninger uden at inddrage myndigheder. Få råd til, hvordan I kan bevare samarbejdet, tage udgangspunkt i barnets behov og skabe aftaler, der fungerer i hverdagen.

Ægtefællebidrag og skat – forstå sammenhængen uden at dykke ned i tallene

Advokat

Når et ægteskab opløses, opstår der ofte spørgsmål om økonomi og skat. Denne artikel giver dig et klart overblik over, hvordan ægtefællebidrag fungerer, og hvordan det påvirker skatten – forklaret i et sprog, der er til at forstå.

Fleksible aftaler i familien: Sådan udformer du bestemmelser, der holder over tid

Advokat

Familielivet ændrer sig – og det bør jeres aftaler også kunne. Få indsigt i, hvordan du udformer fleksible bestemmelser om samvær, økonomi og hverdag, som både er juridisk solide og menneskeligt bæredygtige over tid.

Fra fælles til hver sit hjem – sådan planlægger I de praktiske opgaver uden konflikter

Advokat

Når et forhold slutter, følger der mange praktiske beslutninger med. Denne guide hjælper jer med at skabe struktur, samarbejde og overblik, så I kan håndtere økonomi, bolig og børn uden unødige konflikter.

Hvor længe varer bidragspligten?

Ægtefællebidrag fastsættes som udgangspunkt for en tidsbegrænset periode – ofte mellem 1 og 10 år. Kun i helt særlige tilfælde, for eksempel efter meget lange ægteskaber, kan der tilkendes bidrag uden tidsbegrænsning.

Varigheden afhænger blandt andet af:

• ægteskabets længde,
• modtagerens alder og mulighed for at forsørge sig selv,
• og hvor stor forskel der er på parternes økonomi.

Et kort ægteskab på få år vil sjældent føre til bidrag, mens et langt ægteskab, hvor den ene part har været ude af arbejdsmarkedet i mange år, kan give ret til bidrag i en længere periode.

Hvordan beregnes bidragets størrelse?

Der findes ingen fast formel for beregning af ægtefællebidrag, men Familieretshuset tager udgangspunkt i parternes indtægter, udgifter og økonomiske behov.

Som tommelfingerregel ligger bidraget ofte på et niveau, hvor modtageren får dækket en del af forskellen i indkomst – men ikke så meget, at parterne ender med samme rådighedsbeløb. Bidraget skal være rimeligt for begge.

Ved fastsættelsen ser man blandt andet på:

• løn, pension og andre indtægter,
• faste udgifter som bolig og transport,
• eventuelle forsørgelsespligter over for børn,
• og om modtageren har mulighed for at øge sin indkomst.

Parterne kan også aftale bidraget selv i forbindelse med skilsmissen, så længe aftalen vurderes rimelig. Familieretshuset kan hjælpe med at registrere aftalen.

Kan bidraget ændres eller ophøre?

Ja. Hvis der sker væsentlige ændringer i økonomien – for eksempel hvis betalerens indkomst falder, eller modtageren får nyt job – kan bidraget ændres eller helt bortfalde. Det kræver dog, at man søger om ændring hos Familieretshuset.

Bidraget ophører automatisk, når den fastsatte periode udløber, eller hvis modtageren gifter sig igen. Det kan også bortfalde, hvis modtageren flytter sammen med en ny partner i et fast samlivsforhold.

Hvad kan du selv gøre?

Hvis du står midt i en skilsmisse, er det en god idé at:

• indsamle dokumentation for indtægter og udgifter,
• overveje, om du ønsker at søge bidrag eller tilbyde det,
• og søge rådgivning hos en advokat med speciale i familieret.

En professionel rådgiver kan hjælpe med at vurdere, hvad der er realistisk, og hvordan du bedst sikrer dine rettigheder.

Et spørgsmål om rimelighed og balance

Ægtefællebidrag handler i sidste ende om at skabe en rimelig overgang fra fælles økonomi til selvstændig forsørgelse. Systemet er indrettet, så ingen skal stå helt uden midler efter en skilsmisse – men heller ikke så den ene part bliver økonomisk bundet til den anden i årevis uden grund.

Ved at tage udgangspunkt i begge parters situation forsøger myndighederne at finde en balance, der både er retfærdig og realistisk.